Glaserede østershatte med grønkål og ostesauce, serveret med bornholmsk fladbrød og pesto-surprise.

Vinder af Rising Star & assisterende køkkenchef, Molskroen

Her får du muligheden for selv at lave og smage den servering, som Kristoffer Madsen stillede op i kokkekonkurrencen Rising Star med - og hvor han imponerede dommerne i så høj en grad, at han løb med sejren.
Retten består af smagfulde, glaserede svampe med stegt grønkål på toppen, der serveres med en skummet ostesauce. Samtidig får du en brødservering i det sprøde bornholmske fladbrød, som kan dyppes i et overraskelseselement - nemlig en rørt friskost, der gemmer på en pesto i bunden.
Det er gastronomi på utrolig højt niveau, men vi kan kun anbefale dig at kaste dig ud i det: Vi har nemlig haft Kristoffer Madsen i Gastro Studio for at guide dig gennem hele opskriften.
Sådan laver du brød med havregryn
Forbered havegrøden: Lav en grød med 100 gram grovhvalset havregryn og 100 gram pilsner. Lad det stå i 10 minutter.
Bland ingredienserne: Når grøden har stået i 10 minutter, tilsæt resten af ingredienserne til grøden.
Varm en pande op med en klat smør. Lad det brune let. Hvis du har bage-ringe, kan du stege brødene i smurte ringe, eller steg dem som små klatkage
Sådan laver du glaserede østershatte
Vend østershattene med lidt koldpresset rapsolie samt en smule salt og peber. Lad dem stå i 5 minutter.
Steg østershattene på en pande over medium varme. Anvend en smasher for at holde svampene ned mod panden, så de kan karamellisere godt. Vend dem, når de er godt ristede, og steg dem på den anden side, indtil de har mistet det meste af væsken.
Tip: For en fantastisk røgsmag anbefales det at grille svampene over kul.
Tag svampene af panden. Smelt det brunede smør og monter det over i svampeessensen, indtil de begynder at emulgere.
Vend svampene ned i marinaden og lad dem stå i 10 minutter.
Tip: Du kan også tilføje friske krydderurter som timian eller persille for ekstra smag.
Tag svampene op efter 10 minutter, dryp dem af, og varm dem igen på panden.
Sådan laver du ostesaucen
Skær den faste ost i tern.
Kom osteterne i en gryde sammen med vand, sødmælk og smør. Sæt gryden på svag varme med låg på, og lad osten smelte helt, inden væsken begynder at koge.
Sigt osten fra væsken og smag til med salt og peber. Blend saucen kort med en stavblender inden servering for at få en jævn konsistens.
Sådan laver du pesto
Hak alle krydderurterne med en skarp kniv eller brug en mini hakker. Vend dem med en nip salt og lad det stå.
Rist solsikkekernerne på en pande, indtil de er gyldne.
Tilsæt de ristede solsikkekerner til de hakkede krydderurter, og vend det sammen med olien indtil ønsket konsistens er opnået.
Sådan laver du friskost
Pisk friskosten i en skål med et piskeris.
Riv skallen fra citronen og pres saften i. Smag til med salt og peber.