Kødboller i tomatsauce

Scan koden, og se opskriften på telefonen.
Forberedelse: 35 min
Tilberedning: 20 min
I alt: 55 min

Sæt ægte comfort food på bordet med de her saftige kødboller i tomatsauce, og lav gerne en stor portion, nu du er i gang. Kødboller i tomatsauce er særdeles fryseegnede, og så er der nem mad, en dag, hvor tiden er knap. 


Nyd dem med pasta, gnocchi eller polenta, eller prop dem i en meatball sub, og gratinér dem med ost. 

Antal
personer
Ingredienser
2
løg
2 fed
hvidløg
100 g
lyst brød
2 dl
mælk
1 håndfuld
bredbladet persille
1 håndfuld
basilikum
1 håndfuld
oregano
800 g
hakket oksekød
2
æg
2 håndfulde
revet parmesan
Salt og peber 
Olie til stegning
1
løg
3 fed
hvidløg
1 drys
chiliflager
2 spsk
tomatpuré
1000 g
tomatpassata
1 nip
sukker
Salt og peber
Olivenolie
Revet parmesan
Friske krydderurter til pynt, f.eks. oregano eller basilikum 
Pasta
Hold skærmen tændt
Fremgangsmåde
Kødboller
Trin 1/2

Pil og hak løg og hvidløg. Sautér begge dele i olie, til løgene er klare. Sæt til side, og afkøl. 

Trin 2/2

Udblød brødet i mælk. Pluk og hak krydderurter. Bland det hele med løg, hvidløg, oksekød, æg, parmesan, salt og peber. Rør farsen sej, form den til kødboller, og steg dem i olie på en pande, til de er gyldne og gennemstegte. 

Tomatsauce
Trin 1/2

Pil og hak løg og hvidløg. Steg begge dele i olivenolie, til løgene er klare. Tilsæt chiliflager og tomatpuré, og steg videre kortvarigt. Hæld tomatpassata i, og lad saucen simre i 15 minutter. Smag til med sukker, salt og peber. 

Trin 2/2

Vend kødbollerne i tomatsaucen, og drys med revet parmesan. Pynt med friske krydderurter, og servér med pasta. 

Sulten efter mere?

✓ Pro-tips og guides til køkkenet

✓ Sæsonens lækreste opskrifter

✓ Eksklusive tilbud og nyheder

Ved at tilmelde dig accepterer du vores persondatapolitik og giver samtykke til markedsføring via e-mail. Afmeld når som helst.