Blinis med caviar, cremefraiche og tatar - Gastrotools.dk

Blinis med caviar, cremefraiche og tatar

Blinis er en fast ledsager til caviar. De kan købes på frost i velassorterede supermarkeder, men vil du gå hele vejen, kan du lave dem fra bunden. Brug gerne en blinispande, hvis du ejer sådan én. Alternativt kan du komme små klatter dej på en almindelig pande – pas på, at de ikke rører ved hinanden. 

Blinis smager skønt med cavair, cremefraiche, hakket skalotteløg og cremefraiche. Nogle vælger også at servere dem med hakket æg som ekstra tilbehør. 

Her kommer en lidt anderledes udgave med tatar, cremefraiche og caviar. Det lyder måske som en sjov kombination, men den virker!

6-8 personer

Ingredienser

120 g hvedemel

100 g boghvedemel

1 tsk. bagepulver

1,5 tsk. tørgær

1 tsk. salt

2 dl mælk

2 æg

4 dl cremefraiche 38%

Smør til stegning

200 g hakket oksekød til tatar

50 g caviar

Sådan gør du

Bland hvedemel, boghvedemel, bagepulver, tørgær og salt. 

Lun mælken, til den er lillefingervarm. Del æggene i blommer og hvider. 

Pisk halvdelen af cremefraichen og æggeblommerne i mælken, og vend blandingen sammen med de tørre ingredienser. Lad dejen hæve i en time. 

Pisk æggehviderne stive, og vend dem forsigtigt i dejen. 

Smelt smør på en pande, og lav blinis af cirka 1 spiseskefuld dej per styk. Steg dem, til de er faste og gyldne på begge sider. 

Top de færdige blinis med cremefraiche, tatar og caviar.

← Ældre indlæg Nyere indlæg →

Opskrifter

RSS
Kogt hummer

Kogt hummer

Det sarte og delikate kød er så fin en spise, at du ikke behøver at gøre meget andet end at lave en god kogelage og...

Læs mere
Surdejsbrød

Surdejsbrød

Surdejsbrød kan føles som en videnskab i sig selv, men det behøver ikke være så svært. Her får du en mere simpel version med lav...

Læs mere

Modtog tips & trick direkte i din indbakke